Den ene var selvfølgelig den traditionelle (græsk-)romerske religion med et hav af guder fra Jupiter og nedad. I denne sammenhæng holdtes der hvert år en fest af 5-6 dages varighed, den såkaldte saturnalie-fest, hvor alle soldater blev hjemsendt til deres årlige orlov, og hvor der blev holdt vilde fester. Disse fester begyndte 25. december. Også kaldet sol invictus, en solhvervsfest hvor man hyldede den ubesejrede sols tilbagekomst.

Den anden alvorlige konkurrent var Mitra-religionen, en tro med rod i den persiske profet Zarathustras lære om den evige kamp mellem godt og ondt. Også i Mitra-troen fejredes en stor fest (Guden Mitras genopstandelse!) d 25. december.

Der havde ellers udviklet sig den antagelse at Jesus var født 6. januar, og der fejrede oldkirken hans fødselsdag. 6. januar var også Jesu dåbsdag (selv om den fandt sted op mod 30 år senere). Det var også den dag de hellige tre konger kom med gaver til ham.

Men i 325 (336?) mødtes biskopperådet til koncilet i byen Nikæa, som også ligger i Tyrkiet og nu hedder Iznik. Her besluttede man at lægge Jesu fødselsdag på solhverv, samme dag som kristendommens to store konkurrenter havde deres store fest.

Den 25. blev fastlagt til 9 måneder efter 25. marts, der ­ aldeles uberettiget og uden nogen form for belæg ­ ansås for at være dagen for Mariæ Bebudelse, hvor ærkeenglen Gabriel kom flyvende og fortalte Josefs jomfruelige hustru at hun var frugtsommelig med Helligånden.

Nikolaus var efter sigende med til koncilet i Nikæa og han var blandt de biskopper der fejrede den første Kristmesse, altså midnatsgudstjenesten for Jesu fødsel natten mellem 24. og 25 dec.

Denne tilpasningsdygtighed er en velkendt del af det politiske håndværk.

Det var ikke alle grene af kirken der var lige lykkelige over sammenfaldet mellem de tre religioners festdag. Meget af den tidlige kirke havde fejret Jesu fødselsdag d 6. januar og det gør den armenske kirke den dag i dag. Flere andre af de østeuropæiske og asiatiske kirker bøjede sig først modstræbende for den nye fødselsdag.

Alligevel holder de ikke allesammen jul på samme 'fysiske' dag som os. Mange østkirker anvender den julianske kalender hvis 25. december falder et antal dage efter vores gregorianske.